Her er en basisopskrift til dej til en masse formål: brød, boller, pizza, foccacia, madbrød og meget andet
Når du først har fået fat i det med at lave en dej, er det supernemt at lave forskellige slags brød eller boller. Den almindelige hvededej kan også bruges til pizza.
Det her er den enkleste dej, kun med hvedemel. Portionen bliver til dej til et stort brød, 16 mellemstore boller eller mere end rigeligt til 2-3 pæne pizzaer.
Du skal bruge:
Du kan lave dejen i et par omgange, først lidt våd og så færdig. Den skal hæve mellem hver gang. Du kan også lave den færdig med det samme.
Den skal først hæve i skålen og bagefter på bagepladen.
Jo længere tid den hæver, desto bedre bliver brødet.
Derfor kan det godt tage lidt tid at lave brød. 4-5 timer mindst, men i princippet kan det tage hele dagen.
Spis af det mens det er frisk! Det er superlækkert, men lad det lige køle af 20-30 minutter før du skær i det.
Pak det ikke ned før det er helt koldt, ellers bliver det vådt og blødt.
Det kan godt stå på bageristen med et viskestykke over til næste dag og stadig være frisk og lækkert.
Hvis du har en bagesten kan det være godt at bage brødet på den. Så sætter du stenen på en plade nederst i ovnen.
Sæt brødet på et stykke bagepapir på bordet og lad det hæve den sidste gang der.
Tag så en brødspade ind under bagepapiret og læg brødet ind på den varme bagesten med bagepapiret og det hele.
Bag det ellers på samme måde som nævnt i vejledningen.
Mængde | Ingrediens | Bemærkninger |
---|---|---|
Ca. ½ liter | Vand | Koldt eller lunkent |
En kvart pakke | Frisk gær | Gerne mindre hvis du har god tid |
2-3 spiseskeer | Salt | |
1-2 teskeer | Sukker eller honning | |
Ca. 1 kilo | Hvedemel | Mængden kan variere |
Trin | Tid |
---|---|
Røre sammen | 10 min |
1. hævning | 1 time |
Røre, strække | 5 min |
2. hævning | 1 time |
Røre, strække, ælte | 0 sek |
3. hævning | 1 time |
Forme brød | 5 min |
Efterhævning | 40 min |
Bagning | 30 min |
Samlet tilberedningstid ca. | 4 timer 30 min |