Om veganere og vegansk mad

Jeg er IKKE veganer og ikke engang vegetar. Lad mig forklare hvorfor.

Udgivet d. 10/12 2018
De har et godt liv.

I disse tider virker det som om at man skal skamme sig over at spise en mad med smør og skinke.

Smørret er lavet af mælk, der er tyvstjålet fra køerne, og værre endnu med skinken, som kommer fra en gris, der er slået ihjel til formålet. Og den har kostet en kolossal masse CO2 at frembringe.

Ifølge mange, så er alt dette så politisk ukorrekt at jeg burde skamme mig, og ikke kigge i retningen af smør, kød, æg, mælk, ja, endog honning, som alt sammen er produkter, der er taget fra dyr, som retteligt burde have retten til det selv. Det er den filosofi som mange veganere hilder, og mens jeg har masser af respekt for deres indstilling, og i den grad synes at de skal have ret til at indrette deres liv efter de retningslinjer, så er jeg knapt så meget tilhænger af at de mener at jeg skal leve ligesådan.

  • Jeg tror ikke på nogen gud. Ingen missionær skal have lov til at presse mig til det modsatte.
  • Jeg mener at vacciner virker. Ingen anti-vaxxer skal holde mig fra at blive vaccineret eller få familiens børn vaccineret.
  • Jeg synes at brød er god kost. Ingen stivelsesforskrækket stenalderekspert skal holde mig fra det.
  • Jeg spiser gerne animalske produkter. Ingen veganer eller vegetar skal forhindre mig i at gøre det.

Jeg respekterer andres holdning, og forventer at de respekterer min. Måske bortset fra anti-vaxxerne, men det er en anden snak...

Jeg ved at al kost skal indtages med måde og i balance, og jeg spiser ikke endeløse mængder af rødt kød uden grøntsager til. Jeg køber så vidt muligt produkter, der er fremstillet miljøvenligt og etisk korrekt. Når folk vil tvinge mig til at fravige det, eller åbent kritiserer folk som mig og fortæller os at vi tager fejl, så reagerer jeg ofte modsat af hvad de ønsker. og bliver sammenbidt kødfanatiker. Ikke mindst fordi argumenterne ofte er svage eller ikke-eksisterende.

Jeg får det decideret dårligt når jeg hører voksne mennesker græde over at de stakkels dyr skal dø for at vi kan spise dem. Jeg nyder ikke at se dyr blive slagtet, men jeg gør det gerne for kødets skyld. Det betragter jeg lidt kynisk som en del af naturens orden. Det skal gøres hurtigt og med så lidt lidelse som muligt, og dyrene skal have et ordentligt liv før vi spiser dem. Men når mine høns er for gamle til at lægge æg eller det viser sig at 5 ud af 6 kyllinger er blevet til hane-teenagere fulde af testosteron (og masser af hanegal!), ja, så kommer øksen og huggeblokken altså frem.

Jeg kan garantere for at de har haft et både godt og værdigt liv, og de får en hurtig og værdig død - og i øvrigt smager fantastisk.

Jeg har meget lidt forståelse for de frelste, dem der nægter deres børn et valg, dem der nægter os andre et valg. Det gælder uanset om de vil have mig til at tro på Muhammed eller have mig til at forsage kød.

Veganere: gør som I vil, men lad mig også gøre som jeg vil uden at jeg skal have kritik og nedladende blikke for det.