Svineskank

En svineskank er et stærkt underkendt stykke af en gris, der mere end rigeligt kan konkurrere med en flæskesteg eller endog en god ribbenssteg.

Sprød svær undervejs

Hvis jeg skal vælge et stykke gris, der er min favorit, så bliver det nok en ribbenssteg. En god kødfuld økologisk ribbenssteg er et velsmagende, saftigt og utroligt nemt stykke kød at have med at gøre. Saft, flæskesvær og masser af smag. Og en sovs der virkelig kan noget.

Ja, det er godt!

Ridset i tern

Men hvis man kan få tag i en svineskank, så følger den meget tæt efter. Den er lidt mere besværlig at danse med, kødet er ikke så reelt og man skal for det meste selv ridse den, men ellers er den færdige ret snildt i stand til at byde ribbensstegen op til kamp. Dertil kommer at det er billig mad. Dette skriv er f.eks. foranlediget af at jeg lige har købt to svineskanke med en samlet vægt på næsten 3 kilo for 99 kroner i det lokale supermarked.
Godt nok er der meget knogle i en skank, men der er mad til masser af mennesker i sådan et par basser, og i vores nuværende husholdning med to voksne er der kød til en uge for en hundredkroneseddel. Vi to fik fem særdeles gode og kødrig måltider ud af de to skanke.

 

Skanken er nem at tilberede. Man skal bare have tid. Jeg giver den mindst 3 timer, gerne 5 hvis der er tid. Kunsten er lang tid og lav varme. Helt ned til 150 grader i 5 timer, eller lidt mere hvis tiden er kortere. Jeg sætter for det meste ovnen på 180 grader når jeg steger længe – ribbenssteg, and, gås og her svineskank. Ingen varmluft eller andet smart, men bare jævn, lav varme. Min ovn har et særligt program, som jeg bruger til langtidsstegning. Det er indikeret med en lille dråbe, hvilket skulle antyde at ovnen holder på fugten i ovnrummet. Siemens kalder det ”hydrobagning” og siger i vejledningen til ovnen at det er godt til gærbrød. Hvad den helt præcist gør, det ved jeg ikke, men jeg bruger den indstilling til ting, der skal stege længe – og til gærbrød når det ikke bliver bagt med fuld knald på undervarmen.

I fadet

Nå, men tilbage til skanken. Den er et stykke af et forben, som leveres med en gedigen knogle indeni og solidt skind udenpå. Skindet skal ridses, og det sker pr. tradition i tern. Det er et stykke arbejde og kræver en særdeles skarp kniv, men er indsatsen værd. Hver tern ender med at blive en lille himmerigsmundfuld af flæskesvær. Uden ridsningen bliver skindet bare en stor, solid plade. Desuden er ridsningen, ligesom på en ribbenssteg eller en flæskesteg, med til at give saltet adgang til kødet indenunder med masser af god smag som resultat.

 

Saltet gnides ind i den ridsede svær ligesom på en steg, og der må godt være nok af det. Så sættes benene på et leje af urter. Jeg bruger typisk porrer, gulerødder, løg, selleri og hvad køleskabet ellers gemmer at typiske suppeurter. Et laurbærblad eller to skader heller ikke, og skulle der snige sig andre krydderurter med, så fred være med det, bare de ikke dominerer. Benene har en tyk og en tynd ende, og sættes bare på den tykke ende oven i det grønne.
Så ryger de i ovnen, og efter en times tid kan der passende hældes lidt rødvin og vand i bunden. Det kan spædes op med vand undervejs, og skaber det ypperste fundament for en god sovs.

Kartofler og skanke i ovnen

Jeg stiller ofte et fad kartofler ind ved siden af den sidste time eller to. Så kan de få del i ovnvarmen. Hvis de ikke bliver brune og sprøde kan de få en tur på en pande eller lidt ekstra varme i ovnen hvis kødet skal have en slutspurt for at sværen kan blive sprød – eller efter at kødet er taget ud.
Sovsen kan bages op eller jævnes med en skefuld mel eller to ovenpå den siede kødsaft som lige har stået i en gryde så fedtet kan samle sig ovenpå. Er der for meget fedt, så skummes det af, men skanke er – modsat ribbensstege – sjældent så fede at det er et problem.

Andet tilbehør kan være løg- og æblekompot, noget grønt på panden, søde kartofler eller gulerødder/rødbeder stegt på panden. Syltede porrer eller syltede rødløg er også godt.
Kødet skvatter typisk fra benene er er kolossalt mørt, saftigt og smagfuldt… men det har jeg vist allerede skrevet et par gange.

Ligesom al anden steg, så kan resterne bruges til alt muligt. Jeg stegte en del på en pande med gulerødder og porrer og resten af sovsen og hældte det over en portion kartoffelmos. Der var til to dage. Det var ikke dårligt. Andet af kødet blev til stegte nudler sammen med ingefær, hvidløg, chili, soja og østerssovs og forskelligt grønt snittet i stave, og den sidste rest blev plukket, stegt på en pande og lavet til et par gedigne flæske-sandwiches med syltede porrer og sennepsdressing. Både sandwiches og kartoffelmosen blev i øvrigt drysset med små tern af flæskesvær, som have stegt 10-15 minutter i fedt til de var helt sprøde. Med lidt salt over er den slags knas et fantastisk supplement til mange retter med grisekød.