Høns i haven

Det er en kolossal fornøjelse at have sine egne høns. De spiser madrester og køkkenaffald og lægger gode æg som tak

Udgivet d. 16/12 2018
Hvid Sussex

Vi har haft høns i flere omgange her i huset - eller rettere i vores huse. I vores første hus blev tørrepladsen bag garagen til en fin hønsegård, og i vores nye hus fulgte der fire høns og en hønsegård med da vi købte det.

Det en kæmpe fornøjelse at have høns!

Høns er taknemmelige og fordringsløse dyr at holde. De kan passe sig selv et godt stykke ad vejen bare man fodrer og vander dem og ser til dem dagligt. De elsker en tur i det fri uden for hønsegården, hvor de tøffer rundt og spiser insekter og planter og roder lidt i jorden efter lidt mundgodt. Man skal lige være vågen når der er planter man gerne vil bevare, for fire høns kan hurtigt hærge et jordbær- eller blomsterbed.

Hvis man holder dem inde i en lukket hønsegård, så kan de ikke lave så mange ulykker, og man kan sprede diverse haveafklip, som de går og roder i. Vi giver også hønsene madrester og skræller og den slags. Man skal være meget opmærksom på ikke at have det liggende og flyde, men sikre at det bliver spist hurtigt. Det kan nemt lokke rotter til, og det er vistnok ikke helt lovligt at bare sprede madrester i hønsegården.

Udover det så får hønsene korn og/eller kraftfoder, og de skal også ha' noget kalk, f.eks. knuste skaller blandet i fodret.

Hønsene lever i mange år (som i 3-4-5 år), og de fleste racer lægger trofast æg i den lyse del af året, mange af dem næsten et om dagen, så hele sommeren har man masser af æg fra bare fire høns. Om vinteren går de fleste helt i stå, så der må man fodre uden at få æg som tak. Hønsene klarer vinteren fint, både regn, sne og frost, bare de får rigeligt med foder.

Men de lever selvfølgelig ikke evigt, og der er ligesom to veje ud: en høne begynder at skrante, og en dag er den stiv og kold. Så skal den bare ud. Alternativet er at "hjælpe" den på vej. Hvis den er gået lidt i stå med at lægge æg, så er øksen en mulighed hvis man har mod på det. Det kræver lidt selvovervindelse for de fleste, men er faktisk ikke så slemt. Det er faktisk værre at "tage dem ud" som det hedder, altså at rense dem. Man kan plukke den døde høne, men det er også et forfærdeligt og tidskrævende arbejde. Vi flår dem ofte. De skal alligevel koges, fordi de for det meste er ret seje og ikke egnede til at blive stegt i ovn eller gryde. Man kan spise kødet, men det skal helst koges og deles i små stimler først.

Vi har haft kyllinger som voksede op og viste sig at være haner, og de blev slagtet og spist som cirka et-årige og var virkelig lækre og møre. Vi har også haft racer, der ikke var så villige æglæggere, men til gengæld voksede sig meget store og kødfulde. Det var bl.a. Orpingtoner, som kan blive nærmest enorme efter hønsestandard. Vi slagtede engang en ung Orpington-hane, som jeg tror vejede over 3,5 kilo!

Hvis man skal have suppleret op på sine høns kan man købe voksne høns og sætte ind til de gamle, men det kan lede til en del hakken på de nye, som kan få et hårdt liv. Alternativt kan man satse på at få en skruk høne, lade den ruge på nogle ubefrugtede æg - eller snydeæg - og så skifte æggene ud med daggamle kyllinger når rugetiden er ovre. Det sidste har vi gjort flere gange med stort held, og det var blandt andet sådan vi fik 5 højlydte hanekylinger!

Det er en kæmpe fornøjelse at se kyllingerne vokse op, og en sjov måde at få nye racer og holde en hønsegård kørende uden en hane.