Kød stegt i ovnen

Sådan steger du hele kødstykker i ovnen

Et godt stykke oksekød

Det her er ikke en opskrift, men noget der virker hvis du skal stege et stykke kød på 1-2 kilo.

Det kan være oksekød (fx. culotte eller cuvette), grisekød (ribbenssteg, nakkekam), lammekød (for eksempel en lammekølle eller lammebov).

Der er stor forskel på hvordan og hvor lang tid det skal have, og det må du se på pakken eller andre steder.

Giv dig tid

Mange opskrifter sig at du skal stege i ret kort tid (45 minutter eller 1-1,5 timer) ved høj temperatur (225 grader). Det for det meste bedre at stege i lang tid (2-3 timer) ved lav varme (125 grader uden varmluft) og så give kødet lidt hammer til sidst ved 250 grader eller under grill. Det giver saftigere kød, og gør det nemmere at kontrollere stegningen. Du kan også bruge et stegetermometer. Så kan du styre præcis hvordan kødet er stegt inden i. De præcise temperaturer varierer afhængigt af kødtypen og om man vil have det rødt, rosa eller gennemstegt.

  • Rødt oksekød må helst ikke komme over 55-60 grader
  • Svinekød der skal være let stegt (f.eks. mørbrad) skal op på 65 grader
  • Kød der skal gennemsteges helt skal op på 70 og endda 80 grader

Ofte står der på kødpakken hvor varmt det skal være inden i for at være færdigt.

Der skal grønt til

Under alle omstændigheder skal du komme kødet i et fad og lægge grøntsager og vand eller anden væde i bunden så du får noget at lave sovs af.

Grøntsagerne er ”de sædvanlige”:

  • Gulerødder.
  • Løg.
  • Porrer.
  • Selleri eller persillerod eller bladselleri.

Ved noget kød kan du også bruge chili eller hvidløg. Andre gange er det bedre med peberkorn, timian eller laurbærblade.

Sådan gør du

  1. Skræl selleri, persillerod og den slags.
  2. Skær det hele ud i stave eller stykker.
  3. Læg det i bunden af fadet.
  4. Hæld vand over. Måske også lidt vin eller øl.
  5. Kom salt og peber på kødet og læg det oven på.
  6. Stil det i ovnen og steg det som det skal.
  7. Kig til det engang imellem og hæld vand i fadet hvis det er ved at tørre ud i bunden.
  8. Når kødet er ved at være klar, så tag det op og hæld væden fra fadet igennem en sigte over i en skål.
  9. Kom grøntsager og kød tilbage i ovnen og steg færdigt, måske ved ekstra høj temperatur eller grill så det bliver lidt brunet.
  10. Nu må grøntsagerne gerne tørre lidt ud og måske endda blive lidt brændte.
  11. Når kødet er færdigt, tages det op og lægges på et bræt for at ”hvile” inden du skærer det.
  12. I mellemtiden kommer du lidt vand op i fadet og skraber alle grøntsagerne og det ”brændte” i fadet løs i vandet.
  13. Så hælder du det igennem sigten over i det fra før.
  14. Det væde, du nu har, er rigtig godt at lave sovs af.