Men hvis man kan få tag i en svineskank, så følger den meget tæt efter. Den er lidt mere besværlig at danse med, kødet er ikke så reelt og man skal for det meste selv ridse den, men ellers er den færdige ret snildt i stand til at byde ribbensstegen op til kamp. Dertil kommer at det er billig mad. Dette skriv er f.eks. foranlediget af at jeg lige har købt to svineskanke med en samlet vægt på næsten 3 kilo for 99 kroner i det lokale supermarked.
Godt nok er der meget knogle i en skank, men der er mad til masser af mennesker i sådan et par basser, og i vores nuværende husholdning med to voksne er der kød til en uge for en hundredkroneseddel. Vi to fik fem særdeles gode og kødrig måltider ud af de to skanke.

Skanken er nem at tilberede. Man skal bare have tid. Jeg giver den mindst 3 timer, gerne 5 hvis der er tid. Kunsten er lang tid og lav varme. Helt ned til 150 grader i 5 timer, eller lidt mere hvis tiden er kortere. Jeg sætter for det meste ovnen på 180 grader når jeg steger længe – ribbenssteg, and, gås og her svineskank. Ingen varmluft eller andet smart, men bare jævn, lav varme. Min ovn har et særligt program, som jeg bruger til langtidsstegning. Det er indikeret med en lille dråbe, hvilket skulle antyde at ovnen holder på fugten i ovnrummet. Siemens kalder det ”hydrobagning” og siger i vejledningen til ovnen at det er godt til gærbrød. Hvad den helt præcist gør, det ved jeg ikke, men jeg bruger den indstilling til ting, der skal stege længe – og til gærbrød når det ikke bliver bagt med fuld knald på undervarmen.