Kartofler

Kartofler og skanke i ovnen

Jeg stiller ofte et fad kartofler ind ved siden af den sidste time eller to. Så kan de få del i ovnvarmen. Hvis de ikke bliver brune og sprøde kan de få en tur på en pande eller lidt ekstra varme i ovnen hvis kødet skal have en slutspurt for at sværen kan blive sprød – eller efter at kødet er taget ud.
Sovsen kan bages op eller jævnes med en skefuld mel eller to ovenpå den siede kødsaft som lige har stået i en gryde så fedtet kan samle sig ovenpå. Er der for meget fedt, så skummes det af, men skanke er – modsat ribbensstege – sjældent så fede at det er et problem.

Andet tilbehør kan være løg- og æblekompot, noget grønt på panden, søde kartofler eller gulerødder/rødbeder stegt på panden. Syltede porrer eller syltede rødløg er også godt.
Kødet skvatter typisk fra benene er er kolossalt mørt, saftigt og smagfuldt… men det har jeg vist allerede skrevet et par gange.