Ligesom al anden steg, så kan resterne bruges til alt muligt. Jeg stegte en del på en pande med gulerødder og porrer og resten af sovsen og hældte det over en portion kartoffelmos. Der var til to dage. Det var ikke dårligt. Andet af kødet blev til stegte nudler sammen med ingefær, hvidløg, chili, soja og østerssovs og forskelligt grønt snittet i stave, og den sidste rest blev plukket, stegt på en pande og lavet til et par gedigne flæske-sandwiches med syltede porrer og sennepsdressing. Både sandwiches og kartoffelmosen blev i øvrigt drysset med små tern af flæskesvær, som have stegt 10-15 minutter i fedt til de var helt sprøde. Med lidt salt over er den slags knas et fantastisk supplement til mange retter med grisekød.