Så kunsten er altså en våd, godt gennemæltet dej, der hæver længe og bager kort. Det med at ælte er dog ikke helt sandt, for i et par år har jeg brugt en metode, som er meget enkel, og som ikke kræver en maskine eller store overarme og masser af albuefedt.

Lav din dej som du plejer. Jeg bruger vand, salt, gær og mel – måske en smule sukker eller honning og måske lidt kerner, sesam, havregryn eller lignende. Saml ingredienserne med en ske eller på en røremaskine, men brug ikke mange minutter på at røre eller ælte. Det hele skal bare samles og må godt være ret klistret og vådt. Det skal dog være sådan at dejen hænger sammen, altså kan løftes som en stor – omend meget klistret – klump.

Stil nu dejen i et dejfad under låg. Det er vigtigt at den står næsten lufttæt. Et vådt klæde kan gøre det, men ellers er en stor plastikbøtte med låg en god løsning (som de professionelle bruger). jeg har et låg, der passer til kedlen (skålen) på min røremaskine.

Den skal stå en times tid, og have tid til at begynde at hæve sig.

1. Skrab så dejen fri af siderne på beholderen, men lad den blive nede i.
2. Gør dine fingre våde og løft dejen op af beholderen.
3. Træk den opad til den næsten knækker, og læg den så ned igen mens du folder den.
4. Vend beholderen 90 grader og gentag.
5. Gør dette 5-10 gange, og bemærk hvordan dejen i starten er tilbøjelig til at klistre til skålen og ville knække over, men efterhånden som du har trukket den et par gange bliver mere og mere sammenhængende, og kan trækkes op af skålen i et stykke.
6. Når det sker, så lad den hænge lidt så den strækker sig, fold den så, og gentag processen. Dyp fingrene i vand mellem hver gang, så de ikke hænger helt fast i dejen.
7. Læg så låg over igen, og lad dejen stå en time mere.
8. Gentag dette 3-4 gange, hver gang med omkring 1 times mellemrum, og du vil bemærke at dejen bliver mere og mere sej og sammenhængende for hver gang.