Vi har så mange æg fra cirka marts til oktober, at vi må give væk af dem for at få dem brugt. Vores fem høns lægger trofast fire æg om dagen igennem hele sæsonen. Før marts og efter oktober kan der godt komme nogle få eller et enkelt på en dag, men hønsene holder en velfortjent pause i vintertiden.

Og den er virkelig velfortjent, for de er så produktive i sæsonen at man kun kan have respekt for det.

Vi opbevarer selvfølgelig vores æg ved stuetemperatur. Vi har et lille æggeskab (jep, et æggeskab, beregnet til formålet), som vi købte på en genbrugsplads. Der er bare kun plads til tolv æg, og vi har for det meste flere. Derfor bruger vi også æggehønen af keramik, som vi har arvet efter mine svigerforældre. Det er en lille hønsefigur, hvor man kan tage toppen af og have måske fem-seks æg i.

I Danmark - som formodentlig det eneste land i Europa, og måske i verden - er der en regel om at æg til salg skal opbevares på køl. Det blev vedtaget dengang der var salmonella i omløb, og løsningen var selvfølgelig ikke at sørge for at landmændene ikke havde besætninger med salmonella, men at æggene skulle være rene og opbevares på køl.

Hvis man rejser vil man se at æg fint kan opbevares udenfor køledisken, og vores æg har altid være opbevaret på køkkenbordet.

Opskrifter kræver alligevel ofte at æggene er stuetemperatur, og både almindelige kogte æg og sådan noget som mayonnaise er nemmere at styre når æggene ikke er iskolde.

Én af de ting, der er med egne høns af forskellige racer, er, at de lægger forskellige æg.

Vores tre forskellige racer lægger alle sammen æg med brune skaller, men forskellige racer lægger hvide æg, lysebrune æg (som vores), og der findes endda racer, der lægger blå og grønne æg!

Indholdet er det samme, og smagen den samme - og den er i øvrigt god.

Desuden er der forskel på størrelsen, hvilket kan være ret praktisk. Vi har relativt store æg fra vores høns, som alle er middelstore racer, men har man dværghøns får man små æg, og har man Brahmaer eller Orpingtoner, så er der god størrelse på æggene.

Vi har mindst én høne som kommer godt efter det, for flere gange om ugen får vi æg, der er kolossalt store, og en enkelt gang har vi fået et, der var virkelig imponerende. Det havde også to blommer, hvilket sker en sjælden gang imellem.

Jeg kan kun opfordre til at man som haveejer får sig et hønsehold.

Det er rart at tænke på at de æg, man spiser, kommer fra høns der har haft det godt, og der er ikke meget arbejde med at have hønsene når først man er i gang.

Selvfølgelig skal man bygge hønsehus og -gård - hvis man da ikke har en have de kan løbe i. Vi har et hønseanlæg i tre niveauer:

1. hønsehuset, hvor de sover og lægger æg.
2. en mindre gård udenom, som er hegnet ind og har tag på. Denne gård er rævesikret.
3. en stor hønsegård, som er afskåret fra resten af haven med et hegn. Denne gård er ikke rævesikret.

Vi lukker kun sjældent vores høns ud i haven. Et bed med jordbær eller krydderurter kan hurtigt blive endevendt til ugenkendelighed når fem høns opdager, at det er fyldt med orm og bænkebidere.

Når jeg lukker hønsene ind om aftenen, lader jeg dem af og til få en kort tur på græsset udenfor hønsegården, hvilket de elsker. Men jeg sidder og holder øje med dem, for de kan hurtigt finde vej til et nyttebed, os så er der gravefest!

Vi har vænnet det nuværende hold til villigt at lade sig lokke ind i det bur, som omgiver hønsehuset, så med en lille håndfuld havregryn er det nemt at få dem ind inden mørkets frembrud, hvor de ellers selv går ind.

Og de skal lukkes forsvarligt inde, for selv den fredeligste villahave får rævebesøg når der er høns. Ræven kender sin besøgelsestid, og vi har ofte rævelort på en stub eller en sten som en hilsen fra Mikkel, som lige har været forbi for at tjekke om vi har lukket ordentligt.

Det er sket at vi ikke har, og det har desværre kostet et hold høns eller to igennem de mange år vi har haft hønsehold.

En del af det at have høns er, at høns dør - og nogle gange for ens egen hånd.

Ofte falder de bogstaveligt talt bare ned af pinden når de er blevet gamle, men vi har haft både syge og sårede høns, der skulle aflives. Det er en del af gamet, og faktisk hverken svært eller ubehageligt. Jeg synes ikke det er en fest at svinge øksen, men gør det når det er nødvendigt. Hønsene dør hurtigt og smertefrit, og de har alle haft et godt liv, og man behøver ikke have ondt af dem.

Vi spiser sjældent vores høns. Dels er det læggehøns, som ikke er voldsomt kødfulde, og dels er der en del arbejde i at rense og plukke dem. Vi spiser heller ikke meget kød, så behovet er ikke stort.

Vi havde en overgang kødhøns - og fik dertil kyllinger, hvoraf størstedelen var haner, så der blev der slagtet og spist ... og det var en fornøjelse. Store, kødfulde, velsmagende med bundsolide knogler. Meget langt fra kølediskens turbokyllinger.