En del af det at have høns er, at høns dør - og nogle gange for ens egen hånd.

Ofte falder de bogstaveligt talt bare ned af pinden når de er blevet gamle, men vi har haft både syge og sårede høns, der skulle aflives. Det er en del af gamet, og faktisk hverken svært eller ubehageligt. Jeg synes ikke det er en fest at svinge øksen, men gør det når det er nødvendigt. Hønsene dør hurtigt og smertefrit, og de har alle haft et godt liv, og man behøver ikke have ondt af dem.

Vi spiser sjældent vores høns. Dels er det læggehøns, som ikke er voldsomt kødfulde, og dels er der en del arbejde i at rense og plukke dem. Vi spiser heller ikke meget kød, så behovet er ikke stort.

Vi havde en overgang kødhøns - og fik dertil kyllinger, hvoraf størstedelen var haner, så der blev der slagtet og spist ... og det var en fornøjelse. Store, kødfulde, velsmagende med bundsolide knogler. Meget langt fra kølediskens turbokyllinger.