En klassiker som man sjældent går galt i byen med.
Frikadeller som vor mor lavede dem, hører man ofte folk sige. Der er virkelig mange mennesker, der godt kan lide frikadeller, men forbavsende få der kan lave dem ordentligt. Det er ikke så svært når man bare ved hvordan.
Farsen her er helt enkel, og kan i øvrigt snildt bruges til kødboller også - til en suppe eller til boller i karry.
Du skal helst købe friskhakket kød, og ikke noget, der er vakuumpakket eller pakket i "beskyttende atmosfære". Det friske kød er lækrere og blødere og nemmere at røre. Det holder ikke længe, og frikadellerne skal laves hurtigst muligt efter at det er hakket, og i hvert fald samme dag.
Vær ikke alt for forskrækket med fedtprocenten. 10-15% fedt gør frikadellerne mere saftige, mens 2-5% godt kan give lidt tørre og faste frikadeller.
Hvis man ikke kan finde på andet, så er kogte kartofler og en gang persillesovs rigtigt godt til frikadeller.
Mængde | Ingrediens | Bemærkninger |
---|---|---|
500 gram | Hakket svinekød | Kan være halvt kalvekød |
1 stk | Æg | |
1 mellemstort | Løg | Det skal rives i |
3-4 dl | Mælk | Spæd evt. til med lidt vand til sidst |
4-6 spiseskeer | Hvedemel | |
1 spiseske | Salt | |
½ teske | Peber | Frisk fra kværnen |
2-3 spiseskeer | Smør | |
1-2 spiseskeer | Olje |
Trin | Tid |
---|---|
Røre fars | 15 min |
Stege frikadellerne | 15 min |
Samlet tilberedningstid ca. | 30 min |