Men det du'r jo ikke uden røg!
Så der måtte findes en løsning.
Kommercielle røgeovne er ofte svinagtigt dyre, og selv om jeg ret let kunne bygge en ny, så ville den jo potentielt lide samme skæbne med mindre jeg brugte fx metal.
Mit garageværksted er ikke udstyret til at håndtere metal i lange og brede baner, så jeg måtte på jagt efter noget færdigt, fx et metalskab.
Sådan nogle er til at finde, og det umiddelbart mest passende var et lille, billigt skab fra Ikea med det meget idyllisk klingende navn Lixhult.
Skabet måler 35*35*82 cm, så det er noget mindre end min gamle ovn, men stort nok til formålet. Og for 250 kroner er det jo ikke noget dyrt eksperiment.