And i ovnen

Man behøver ikke at nøjes med at spise and til Mortens aften og jul. And er altid godt.

Det er nemt at stege en hel and i ovnen så den bliver mør og saftig og oven i købet får sprødt skind.

Hvis der er indmad med, så brug leveren til en pate og hjerte, hals og kråse til sovsen.

Ingredienser: 
MængdeIngrediensBemærkninger
2.5-3 kilo
En hel and
500-700 gram
Fyld af æbler/svedsker
Rigeligt!
Salt
Nogle håndfulde
Gulerødder, selleri, løg
Til bradepanden
5-6 stykker
Peberkorn
Til bradepanden
1 liter
Vand
Til bradepanden
2-3 dl
Øl eller vin
Til bradepanden
Tidsforbrug: 
TrinTid
Klargøring
30 min
Opvarming
30 min
Stegning
3 timer
Bruning
15 min
Hviletid
15 min
Samlet tilberedningstid ca.4 timer 30 min
Vejledning: 
  1. Anden skal gøres klar. Tag indmaden ud. Den ligger ofte i en pose inden i.
  2. Læg anden på et bræt og lad den få luft.
  3. Fjern gerne fjerstumper og andet, der ikke skal være på den færdige and.
  4. Tænd ovnen på 250 grader og varmluft.
  5. Skær æblerne ud i kvarte og fjern kernehuset.
  6. Bland med svedskerne og 1-2 spiseskeer salt og friskkværnet peber.
  7. Luk andens halshul med halsskindet og et par kødnåle.
  8. Prop fyldet ind i anden og luk til med kødnåle.
  9. Læg anden på en rist med brystet nedad og kom salt på.
  10. Sæt risten i ovnen over en bradepande.
  11. Gør grøntsagerne klar og skær dem i 5-8 cm lange stave.
  12. Kvart løgene, fjern roden men lad skrællen sidde på. Den giver farve til sovsen.
  13. Tag anden ud og flyt den over på et bræt eller fad. Den drypper sikker meget!
  14. Hæld fedtet ud af bradepanden over i en skål. Hældt det IKKE i vasken! Dels stopper den til, og dels er andefedt det rene guld.
  15. Kom grøntsagerne op i bradepanden.
  16. Vend anden på ryggen, og læg den igen på risten over bradepanden.
  17. Kom salt på og sæt det hele ind i ovnen.
  18. Kom vand og gerne vin eller øl op i bradepanden efter 10 minutter.
  19. Skru ned på 150-160 grader og sluk for varmluften.
  20. Nu skal anden have i hvert fald et par timer, måske tre.
  21. Tjek den engang imellem og sørg for at der hele tiden er vædske i bunden. Hæld mere vand på hvis det forsvinder.
  22. Mens anden steger kan alt andet tilbehør gøres klar - kogte kartofler, rødkål, brune kartofler, Waldorf-salat.
  23. Når anden er klar tages den ud, og væden hældes over i en kaserolle.
  24. Sæt anden tilbage i ovnen og giv den 10-15 minutter på fuld knald så skindet bliver brunt og sprødt.
  25. Gør klar til sovsen mens den bruner.
  26. Når den er klar, så tage den ud, læg den over på et fad og lad den hvile 10-15 minutter før den skæres ud.