Kylling i (gul) karry

Den her kylling i karry laves med frisk kylling og "gammeldags" gul karry som kan findes i alle supermarkeder

Den her kylling i karry laves med frisk kylling. Du kan også lave den med en kylling, der er kogt eller resten af en kylling, der har været stegt i ovnen eller en gryde. Så skal du bare plukke kødet af den kolde kylling og komme det i sovsen til sidst.

Der er stor forskel på karrypulver. Jeg kan godt lide det der hedder Madras-karry. Det er lidt stærkt. Ellers er det meste karry OK, men brug ikke noget, der heller ”mild karry”. Det smager ikke af særlig meget.

Brug gerne masser af grøntsager. Løg, porrer, hvidkål, spidskål, rosenkål, blomkål, squash, gulerødder, peberfrugter, grønne bønner, bønnespirer.

Retten er god til at servere over ris, men man kan også sagtens kombinere den med nudler. Det er heller ikke dårligt at strø lidt peanuts, cashew-nødder eller ristet kokos over, og hvis man vil kan man også servere frugt til, f.eks. bananskiver.

Tilbehør: 
Opskrifter: 

Kylling i (gul) karry
Opskrift

Nem og lækker ret med lettilgængelige ingredienser og krydderier