Grøntsager stegt i ovnen

Grøntsager i ovnen er virkeligt godt og varieret tilbehør til alle mulige retter

Masser af blandet grønt

Du kan stege mange slags grøntsager i ovnen. Kartofler og rodfrugter som gulerødder, persillerod, selleri, rødbeder og søde kartofler egner sig bedst.

Det meste kan steges sammen, men kartofler bliver bedst hvis de får lidt længere tid, gerne 1 time, så de bliver sprøde.

Du kan simpelthen skære tingene ud og putte dem i et ovnfast fad med lidt salt og olie over og komme det i ovnen. Det er smart at lave kartoflerne først og lade dem få lidt længere. Så kan du lave et mindre fad med andre ting, som ikke skal have så længe.

  • Kartoflerne kan få olie, salt, lidt oregano eller timian eller hvidløg og lidt peber på.
  • Ting som gulerødder og rødbeder er gode med olie, lidt honning, salt og lidt timian og måske revet citronskal over.
  • Sødekartofler, persillerod og selleri skal bare have lidt olie og salt.

Kartofler kan stå op til en time i ovnen uden problemer. De er færdige efter 40-45 minutter, men bliver mere sprøde efter lidt mere tid.

Rødbeder kan også tåle at få lidt mere tid. De er gode efter 30-40 minutter, men kan sagtens tåle 45 minutter eller en time.

Gulerødder, søde kartofler, selleri og persillerod skal bare have 30-40 minutter.

Du kan også komme kvarte løg, porrer eller forårsløg i ovnen, men du skal passe på at de ikke bliver for tørre og brændte.

Hvis du bruger mange "våde" grøntsager såsom squash, auberginer, løg, peber, blegselleri - alt sammen skåret i mindre stykker - så får du en slags ratatouille. Grøntsagerne smider en del vand undervejs, og hvis ikke det får for meget varme, så bliver det blødt og koger lidt sammen. Krydret med hvidløg og lidt friske krydderurter såsom timian, persille, merian, rosmarin (sparsomt) eller andet er det virkelig lækkert tilbehør til næsten alle former for kød eller fisk. Det tager ca. 30-40 minutter for sådan en bradepande at blive klar, men kan godt tåle at stå længere hvis der bare ikke er for meget knald på ovnen.

Ingredienser: 
MængdeIngrediensBemærkninger
200-300 gram pr. person
Kartofler
4-500 gram hvis folk er meget sultne.
100-200 gram pr. person
Andre rodfrugter som nævnt
3-4 spiseskefulde
Olje
1 spiseske
Salt
Lidt frisk fra kværnen
Peber
Hakket fint
Timian
1-2 spiseskeer er passende
2-3 spiseskeer
Honning
Brug flydende honning, og kom det over gulderødder og rødbeder
1-2 spisekeer
Citronskal
Kom det over gulderødder og rødbeder
Tidsforbrug: 
TrinTid
Skrælle, skylle, skære kartofler
10 min
Skrælle, skylle, skære andre grøntsager mens kartoflerne starter i ovnen
15 min
Bage det hele færdigt
45 min
Samlet tilberedningstid ca.1 time 10 min
Søde kartofler
Vejledning: 
  1. Tænd for ovnen på 225 grader og varmluft.
  2. Skræl kartoflerne hvis skrællen er grim. Ellers bare lad skrællen være på.
  3. Skær dem ud i både. Jo tyndere stykker, desto sprødere bliver de.
  4. Læg dem i et ovnfast fad eller en bradepande.
  5. Kom olie, salt, peber, oregano eller timian på.
  6. Kør godt rundt i dem med fingrene så det hele fordeler sig.
  7. Bred så kartoflerne ud så de ligger i et jævnt lag.
  8. Sæt fadet eller pladen ind midt i ovnen.
  9. Gør de andre grøntsager klar i et andet fad.
  10. Rødbeder, persillerod og selleri skal skrælles.
  11. Ellers er det samme metode som kartoflerne, men dog ikke hvis der skal honning på. Den kommer du bare over til sidst inden det kommer i ovnen.
  12. Sæt det nye fad ind ved siden af kartoflerne eller i bunden af ovnen, hvis der ikke er plads.
  13. Tjek det hele en gang imellem.
  14. Vend kartoflerne lidt med en ske.
  15. Kartoflerne må gerne blive rigtigt brune og sprøde. Det må de andre grøntsager helst ikke. Hvis de begynder at blive for brankede, så dæk dem over med staniol eller tag dem ud og sæt dem under et låg så de holder sig varme.