Der er næsten ligesom kartofler i ovnen, men kan blive lidt lækrere og egner sig til mindre portioner
Det er er en nem måde at lave lækre, sprøde kartofler på, men det kræver lidt arbejde og en god pande.
Brug kartofler med fin skræl og lad skrællen sidde på eller skræl lidt grovere kartofler.
Skær dem så ud i både, skiver eller stykker. De skal ikke være for store eller tykke, og skiver på omkring 1-1,5 cm eller stykker, der er maks. 2 cm tykke er passende. Kartofler på størrelse med bordtennisbolde skæres i 4 både hver. Større kartofler halveres og skæres så i både.
Der skal ikke være flere end at de kan ligge i eet lag i bunden af panden. Det er vigtigt for at de kan blive sprøde.
Det er en god idé at tørre kartoflerne af inden de steges, så de ikke er våde. Og det er også en god i idé at bruge en pande med belægning, så de ikke hænger i, hvilket de nok gør lidt alligevel.
Kartoflerne skal stege i en blanding af smør og olje, og der skal ikke være for lidt af det.
Du kan stege kartoflerne rå som vist her, eller når de er kogt, enten som stegte kartogler eller brasekartofler.
Mængde | Ingrediens | Bemærkninger |
---|---|---|
200-300 gram pr. person | Kartofler | Pæne kartofler med spiselig skræl er det nemmeste. |
ca. 2 spsk. af hver | Olje og smør | Der kan kommes mere på undervejs. |
1 tsk. | Salt | |
Peber, timian, persille, oregano | Kværnet, hakket fint eller tørret. |
Trin | Tid |
---|---|
Skrælle, skære | 10 min |
Stege ved svag varme | 10 min |
Stege ved højere varme | 10 min |
Slutbrunes | 5 min |
Samlet tilberedningstid ca. | 35 min |