Men i køleskabet er der også en bøtte med kyllingekød, som jeg plukkede af resten af kyllingen. Der er mere end rigeligt til mere end et måltid til os to, og jeg tror endda jeg er nødt til at fryse noget af det, fordi jeg ikke får brugt det op inden det risikerer at blive dårligt. Det samme gælder i øvrigt den fond, som jeg kogte suppen ind til. Den reducerede jeg til det halve og siede grøntsagerne fra, og har nu kraft til at spæde op med hvis der skal lidt smag på en sovs eller noget sammenkogt. Det bliver også ret hurtigt dårligt, og ofte fryser jeg det bare i nogle små portioner, lige til at tage ud og bruge.

Kyllingen kommer til at strække til mindst 20-25 “personmåltider” (hvis det ellers er et begreb), og måske blive brugt over en periode på et par uger.

Kyllingen var ikke billig. Jeg bryder mig ikke meget om de billige papkyllinger, men køber enten økologisk eller i det mindste fritgående. Den her kostede cirka 70,- kroner, hvilket ikke er dyrt sammenlignet med de økologiske, som ofte koster 150,- kroner. Men tager man i betragtning hvor langt den rækker, så er det jo ikke så voldsomt.