Jeg kan kun opfordre til at man som haveejer får sig et hønsehold.

Det er rart at tænke på at de æg, man spiser, kommer fra høns der har haft det godt, og der er ikke meget arbejde med at have hønsene når først man er i gang.

Selvfølgelig skal man bygge hønsehus og -gård - hvis man da ikke har en have de kan løbe i. Vi har et hønseanlæg i tre niveauer:

1. hønsehuset, hvor de sover og lægger æg.
2. en mindre gård udenom, som er hegnet ind og har tag på. Denne gård er rævesikret.
3. en stor hønsegård, som er afskåret fra resten af haven med et hegn. Denne gård er ikke rævesikret.

Vi lukker kun sjældent vores høns ud i haven. Et bed med jordbær eller krydderurter kan hurtigt blive endevendt til ugenkendelighed når fem høns opdager, at det er fyldt med orm og bænkebidere.

Når jeg lukker hønsene ind om aftenen, lader jeg dem af og til få en kort tur på græsset udenfor hønsegården, hvilket de elsker. Men jeg sidder og holder øje med dem, for de kan hurtigt finde vej til et nyttebed, os så er der gravefest!

Vi har vænnet det nuværende hold til villigt at lade sig lokke ind i det bur, som omgiver hønsehuset, så med en lille håndfuld havregryn er det nemt at få dem ind inden mørkets frembrud, hvor de ellers selv går ind.

Og de skal lukkes forsvarligt inde, for selv den fredeligste villahave får rævebesøg når der er høns. Ræven kender sin besøgelsestid, og vi har ofte rævelort på en stub eller en sten som en hilsen fra Mikkel, som lige har været forbi for at tjekke om vi har lukket ordentligt.

Det er sket at vi ikke har, og det har desværre kostet et hold høns eller to igennem de mange år vi har haft hønsehold.